Kunsten at bevarer roen i egen havn, når der er høje bølger omkring dig.

Det kan til tider føles som om, man er med i en actionfilm på speed. Kalenderen er fuld af aftaler i fritiden, på jobbet virker det som om der lander 2 nye opgaver, hver gang man har løst 1. Udover det foregår der en hel masse rundt omkring i verden der også påvirker os.

Vi kan ofte godt føle at vi står midt i orkanens øje og alt omkring en raser som et voldsomt uvejr. Men hvad sker der i disse situationer, hvordan reagere vi? er det hensigtsmæssigt at reagere sådan? Kan vi gøre noget anderledes?

Hvordan vi handler på overnævnte situationer, har stor indvirkning på os selv og hvor stresset vi er.
Men også generelt vores overskud og positive humør samt indre ro.

Så hvordan vi takler disse situationer, har stor betydning for hvordan vi har det. Hvordan reagerer du når opgaverne hober sig op på skrivebordet? Begynder du at multitasker, have flere opgaver i gang samtidig? Hånden på hjertet, bliver du mere effektiv af det?

Din kalender er fuld af aftaler, men du har virkelig brug for at trække stikket og lade op. Aflyser du aftaler og skaber plads til at du kan lade op? Eller står du det igennem og håber på der snart kommer tid til en slapper? (Men du booker ikke tid til dig selv i din egen kalender og flere aftaler kommer ind)

Dertil påvirkes vi af hvad der skrives i nyhederne. Det kan være sygdom, krig og så videre, ja der er meget langt imellem de positive nyheder der kan være med til at hæve humøret. Samlet giver det en nedadgående spiral, hvor humør, energi og overskud daler.

Men hvad kan du gøre for at hæve humøret og den positive energi.

Bevidsthed er første skridt, men også en udfordring når man ubevidst er hoppet op på møllen med manglende overblik. Det kræver træning at blive opmærksom på at agerer bevidst. Men når vi bliver bevidst om at vi er fanget i en frygt for hvad der sker i verden, eller fanget af ikke at have overblik på jobbet eller tid til at lade op. Så bliver det muligt at agere.

Når vi får bevidstheden på hvad der udfordrer os, så kan vi gøre noget ved det. Vi kan vende situationen til en opadgående spiral, hvor humør, energi og overblik går op i en positiv retning.

Men hvad skal der til?

Vi skal skabe indre ro i os selv. Når vi skaber indre ro i os selv, får kontrol over vores tanker og dermed følelser, så kan vi skabe ro omkring os. Vi kender god det at der er personer hvor blot man er i selskab med dem så bliver man mere afslappet, rolig og tryg. Det er som om de smitter med deres indre ro. Deres indre ro påvirker dig, som din indre ro eller uro påvirker din omverden.

Hvordan skabes denne ro?

Du skal vide at det er fuldt tilladt at aflyse aftaler, sige nej til nye aftaler. Flytte sig fra mennesker der gør dig i dårligt humør, gør de dig ikke glad, så brug ikke din tid sammen med dem. Sluk for den konstante nyhedsstrøm, det bidrager ikke positivt. Vi bliver ikke lykkeligere af at høre den sammen triste nyhed 20 gange, den bliver ikke mindre trist af det, men du bliver trist.

Vi er selvfølgelig ikke ens alle sammen. Men min erfaring er at vi alle kan find ro i naturen. Det kan være at stå med bare fødder på græsplænen og forestille sig at man slår rødder og suger ro og energi op fra moder jord. Det kan være at kramme et træ, eller blot gå i naturen og nyde dens ro og storslået hed.  

Mine favoritter, ja næsten kvikfix til indre ro er vand i naturen. En rislende bæk i skoven kan få roen frem med det samme, det er som om rislen vasker støjen i tankerne væk. Havet giver mig også meget ro, at høre bølgerne slå stille ind på stranden.

Vi mærker også indre ro ved at se solen stå op eller gå ned. Det påvirker vores indre urmenneske det kan næsten beskrives som at have en kalibrerende effekt på os, at se solen starte dagen eller slutte den.

Men vi har jo travlt, vi har da ikke tid til at flintre rundt på græsset med bare fødder og kramme træer.

Disse pauser skal betragtes som investeringer, i din overlevelse som en person med godt humør, energi, overskud og positivitet. Der skal hældes brændstof på så man holder sig i den positive opadgående spiral. Hvis vi ikke plejer vores bil med olie og brændstof så brænder den også ud.

Investere bare 10 minutter 3 gange om dagen hvor du gør noget der giver dig indre ro, så lover jeg dig at du efter en uge har mærkbart mere overskud. Bor du ikke lige i strandkanten, eller ved en bæk i skoven eller hvad der nu må tiltale dig. Så find noget beroligende musik, det findes endda med strandlyd. Alternativ så optag lyde i naturen når du er der, find korte guidede meditationer. Mulighederne er mange, du skal blot finde det der giver dig indre ro.

Kærligst Anne-Marie